- Kategori
Krykker
Krykker ofte er en nødvendighed, hvis man er kommet til skade med ben eller ryg. En albuestok, som den også kaldes, skal føles sikker og ligge godt i hånden, og håndtaget må gerne være blødt. Derudover er det vigtigt, at højden kan indstilles, så den passer til dig. Her hos SeniorSalg.dk finder du udelukkende modeller i høj kvalitet, og vi forhandler dem alle til skarpe priser
En krykke til ethvert behov
Uanset hvilken situation der har gjort, at du har brug for krykker, har du gode muligheder for at finde den rigtige type her hos SeniorSalg.dk. Først og fremmest bør du dog tage stilling til, om du har brug for en eller to krykker. Flere af modellerne i vores sortiment har nemlig formstøbt håndtag, så de passer til hhv. højre eller venstre hånd. Dette er ikke et problem, hvis du skal bruge to krykker, men foretrækker du at nøjes med en enkelt, så er det vigtigt, at du tager højde for, hvad hånd den skal passe til. Du bør altid have den i hånden modsat det ben, som har brug for aflastning. Er højre ben skadet, skal du derfor vælge en krykke til venstre hånd – og omvendt.
Det er desuden vigtigt, at den valgte model kan indstilles i den rigtige højde. Ellers vil krykken ikke støtte dig, som den skal. Det kan føre til, at du kompenserer for den manglende højde og får ondt i ryggen. Har du brug for at have din albuestok med på en rejse, er det en god idé at gå efter en sammenklappelig model. Vi forhandler også børnekrykker, hvor der er fokus på flotte farver og kreativt design. Se nærmere på vores udvalg af stokke her hos SeniorSalg.dk og tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvilken model du skal vælge. Vi har altid et stort udvalg på lager, og vi har ofte også gode tilbud på vores krykker.
Tag krykkerne med på farten
Har du brug for ekstra støtte fra andet end en stok i en periode, men ikke nødvendigvis hver dag? Så kan det være en af vores foldbare krykker, der er det rette valg for dig. De kan, som navnet antyder, foldes sammen og enten pakkes væk eller tages med i en taske eller i kurven på rollatoren. Når de er klappet sammen, fylder de ikke meget, og de kan derfor også nemmere opbevares i hjemmet og findes frem igen i de perioder, du har brug for dem. I vores sortiment finder du blandt andet foldbare krykker i kulfiber, der er et utroligt let materiale, som dog stadig er solidt nok til at kunne holde hele din kropsvægt. Her hos SeniorSalg.dk har vi ofte tilbud på vores krykker, og du kan derfor altid finde et par billige krykker, der passer til dine behov.
Få mere støtte fra en albuestok
Er den støtte, du får fra en almindelig stok, ikke længere nok? Så tag et kig på vores underarmskrykker, der giver dig mulighed for at hvile underarmen i en behagelig vinkel. Albuestokken, som den også kaldes, giver en helt anden oplevelse end den klassiske model og hjælper dig med at holde dig oprejst på trods af smerter. De findes i mange forskellige materialer og design, så du ikke blot har mulighed for at tilpasse krykken til dine fysiske behov, men også din personlighed og dine præferencer. Farveudvalget spænder lige fra rød og blå til grøn og grå, og krykkerne findes også i kreative design til børn.
Selvom du kan finde mange billige krykker i vores sortiment, er vi ikke gået på kompromis med hverken kvalitet eller komfort. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde ordentlige produkter, der kan gøre hverdagen nemmere, til en pris, hvor alle kan være med. Derfor har vi også udvalgt anerkendte mærker som Ossenberg og Kowsky, der bruger solide og holdbare materialer, du kan stole på.
De hyppigste spørgsmål og svar
Her nedenfor kan du få svar på de spørgsmål, som typisk opstår i forbindelse med køb af krykker og lignende gåredskaber. Skulle du have andre spørgsmål, end dem vi gennemgår, er du velkommen til at ringe til os på telefon 9272 7005. Vi vil meget gerne hjælpe dig og sikre, at du foretager det rigtige køb. Husk desuden, at når du bestiller fra vores side, så får du hurtig levering og billig fragt.
Hvordan går man med en krykke?
Alt afhængig af din situation har du enten brug for en eller to krykker. Skal du kun gå med én, skal du have den i den modsatte hånd af det ben, som har brug for aflastning. Placer krykken 5-10 cm foran fødderne, læg vægten derpå og sving det raske ben fremad.
Hvordan går man ned ad trapper med krykker?
Hold det skadede ben fremad, bøj let i det raske ben og sæt krykken ned på næste trin. Sørg for at du har balancen, inden du med det raske ben hopper ned på næste trin. Tag dig god tid, så du ikke får overbalance.
Hvorfor får jeg ondt i hænderne af krykker?
Når du går med krykker, kommer der stød fra jorden og op i hænder og skuldre. Det er en unormal belastning for hænder og skuldre, og derfor kan der komme smerter efter brug. Sørg for at have en trykaflastende krykke med et blødt håndtag – det vil tage en del af stødene.